Tre (realistiske) erhverv du drømte om som barn

Jeg kender ikke en som på et eller andet tidspunkt ikke har drømt om at blive astronaut eller Superman, hvilket måske er en kende urealistisk. Til gengæld havde man som barn også mange realistiske bud på, hvordan fremtiden burde se ud. Vi giver dig her en liste over barnlige job-drømme og hvor de kan gå i opfyldelse.

Tandlæge

Som barn frygtede mange tandlæger. En fobi som har fulgt mange i voksenlivet også! Der var dog også mange, som fandt tandlægefaget fascinerende og spændende – med god grund. Hvis du lider af tandlægeskræk findes der rigtig mange søde tandlægeklinikker, som er specialiserede i at få patienterne til at føle sig trygge og i gode hænder.

Alle de mange instrumenter og dippedutter gør tandlægefaget til et rigtigt håndværk. At arbejde som tandlæge er både et fysisk hårdt håndværk, da faget fx også indebærer større tand- og kæbeoperationer, samt et rigtigt ’pillearbejde’, hvor du får lov at fordybe dig i de små ting og rigtig komme ud i krogene.

Hvis du stadig går med en drøm om at blive tandlæge, er der mulighed for at læse odontologi i København og Aarhus. Efter endt uddannelse er der mulighed for at starte egen praksis, eller at arbejde på en tandlægeklinik.

Lønnen og ledighedskvotienten som tandlæge er andre faktorer, som ikke mange børn indrog i deres fremtidsfantasier. Ikke desto mindre er begge tal gode. Ledigheden for tandlæger er ganske lav og både start- og slutlønnen for tandlæger ligger i den høje ende af skalaen.

Politibetjent

Et andet populært fremtidsfag i barndommen var jobbet som politibetjent. Jeg tror de fleste børn havde en forestilling om, at politimænd var dem der fangede tyve og røvere, og satte dem i fængsel. Bevares, det er der også rigtig mange betjente der gør – men slet ikke størstedelen.

Der findes nemlig mange muligheder med en uddannelse som politibetjent. Politibetjente er typisk fordelt på poster som enten efterforskere, som betjente der arbejder for at forebygge kriminalitet, arbejde med analyse og overvågning og færdselsbetjente.

Hvor realistisk er det at blive politibetjent? For at blive politibetjent er der en række faktorer der skal opfyldes. Man skal selvfølgelig være i fysisk god form, hvilket alle kan træne sig op til. Dog er der også fysiologiske faktorer, som man ikke kan gøre noget ved. Politibetjente må blandt andet ikke være farveblinde eller natteblinde.

Bager og konditor

Tænk at kunne spise alle de kager man vil og hvor hyggeligt det er at bage. Sådan har de fleste børn nok tænkt, når de er gået forbi et bageri.

Konditor og bagermester-faget er dog nogle af de ældste og mest traditionsrige fag overhovedet. For at blive bager eller konditor skal du igennem et grundforløb og efterfølgende en lang praktik, som foregår ligesom at være ansat som svend. Alle erhvervsskoler i Danmark tilbyder første grundforløb for begge fag.