Sådan kan du spare penge på kontormøblerne til hjemmekontoret

Hvis du arbejder hjemmefra, er det højest sandsynligt en nødvendighed med et godt indrettet kontor.

Eftersom det er mange timer, du skal sidde foran skærmen, kan det være en rigtig god idé at investere i gode, ergonomiske kontormøbler, så du kommer til at sidde bedst muligt, og så du samtidig passer på din krop og din holdning.

Dog er gode kontormøbler ikke altid helt billige. Derfor får du her et par gode råd til, hvordan du bedst sparer lidt ekstra, uden at gå på kompromis med kvalitet.

Køb i forvejen brugte møbler

Brugte møbler betyder ikke altid, at de er dårligere eller meget slidte. Mange mennesker sælger møbler, de stort set ikke har brugt. Dette betyder, at der ofte er rig mulighed for at finde gode møbler af høj kvalitet til en billigere pris end den oprindelige købspris.

Beslutter du dig for at købe brugte kontormøbler, findes der et hav af forskellige sider på nettet og de sociale medier, hvor folk sælger brugte møbler og andre genstande.

Køb dine kontormøbler på bruttolønsordning

Det bliver mere og mere populært og almindeligt at arbejde hjemmefra, og jo mere en medarbejder arbejder hjemmefra, jo større krav stilles der til de møbler og det udstyr medarbejderen benytter derhjemme. Dette er for at sikre medarbejderens velbefindende og produktivitet.

Det vil altså sige, at det kan være af stor interesse for en arbejdsgiver, at deres medarbejdere har ergonomisk korrekte og gode kontormøbler i sit hjem. Derfor kan du indgå i en bruttolønsordning med din arbejdsplads, hvor din arbejdsgiver dækker udgifterne for dine kontormøbler – møblerne bliver hermed betalt af din bruttoløn.

Det kommer ikke til at koste dig noget, og du opnår samtidig en stor skattebesparelse ved at betale møblerne via din bruttoløn. Bliv klogere på bruttolønsordningen til hjemmekontor, hvis du vil opnå besparelser på dine kontormøbler.

E-handel kan give store besparelser

En af de nemmeste måder at spare penge på, når det kommer til møbler er via e-handel. Dette er tilfældet netop fordi, det er billigere at drive en webshop, end det er at holde en fysisk butik kørende.

Dette gør det muligt for digitale forhandlere at sælge deres varer billigere, end hvis de var udstillet i en fysisk butik. Derudover er der høj konkurrence blandt de mange webshops.

Der er eksempelvis mange webshops, der sælger kontormøbler, og der opstår dermed en intern konkurrence som gør, at den enkelte webshop sænker priserne nok til at kunne tiltrække nye kunder, så kunderne ikke ender med at vælge at handle andre steder.