Nye opslag hver uge

Nye opslag hver uge

Opsigelse af medarbejder – Sådan undgår du at komme i klemme som arbejdsgiver

Opsigelse af medarbejder – Sådan undgår du at komme i klemme som arbejdsgiver

Hvis man skal afskedige sin medarbejder, er der nogle vigtige lovgivninger, man skal være opmærksom på som arbejdsgiver. Man kan nemlig komme alvorligt i klemme, hvis ikke man har en saglig begrundelse for, at medarbejderen skal opsiges eller bortvises. Læs med her som arbejdsgiver for at være sikker på, at du har loven på din side, når du må opsige din medarbejder.

 

Opsigelse af medarbejder på grund af personlige forhold

Opsigelse af en medarbejder på grund af medarbejderes personlige forhold er absolut forbudt. Dette indebærer medarbejderens køn, alder, etnicitet, religiøse overbevisning og så videre. Graviditet, sygdomme og funktionsnedsatte medarbejdere hører også under denne kategori. Selv om du ikke eksplicit skriver i opsigelsen, at opsigelsen skyldes medarbejderes personlige forhold, så skal du kunne bevise det uanset hvad.

 

Derfor skal du altid sørge for at have en saglig begrundelse for opsigelsen. Den må ikke være begrundet i, at medarbejderes personlige forhold, fordi det er en diskrimination. Altid hav dette i mente, når du opsiger en medarbejder. Hvis du for eksempel har opsagt de tre ældste på din arbejdsplads, så kan du blive undersøgt for strukturel diskrimination mod ældre, selv om det ikke er den grund, der fremgår i den skriftlige opsigelse af medarbejderne.

 

Opsigelse af medarbejder, der ikke er god nok i arbejdet

Hvis din medarbejder har for mange sygedage, ikke er egnet til arbejdet eller ikke udfører det godt nok, skal de i første omgang ikke opsiges. I stedet skal medarbejderen oplæres og have en eller flere advarsler før, du kan opsige den gældende medarbejder af denne grund.

 

Det er vigtigt at give medarbejderen en ny chance og lade dem vide, at du vil opsige dem, hvis ikke de ændrer deres arbejdstilgang. Hvis medarbejderen ikke forbedrer sin arbejdstilgang, er det opsigelsesgrund. 

 

Opsigelse af medarbejder på grund af nedskæringer eller lignende

Opsigelse af en medarbejder på grund af nedskæringer og omstruktureringer på arbejdspladsen er en legitim begrundelse til at opsige sin medarbejder. Det er dog vigtigt, at man har hold i denne begrundelse. Det vil sige, at det på ingen måde må være en undskyldning til at fyre en medarbejder på grund af personlige forhold. Du skal altid kunne bevise, at du ikke fyrer din medarbejder på grund af personlige forhold.

 

Det er vigtigt at have sit på det rene, når man opsiger en medarbejder for ellers kan det trække i langdrag. En udførlig saglig begrundelse skal fremgå i den skriftlige opsigelse, som skal afleveres hos medarbejderen eller sendes til deres adresse.

 

Sørg for at afskeden er uden sure miner

Når du har din saglige begrundelse på plads og har skrevet en skriftlig opsigelse, er det tid til at mødes med medarbejderen. Man kan sende opsigelsen til deres adresse men det anbefales at kalde dem ind til et møde og give dem en mundtlig opsigelse også. Det kan virke grænseoverskidende, men det kommunikerer over for medarbejderen, at man respekterer dem og det arbejde, de har udført.

 

Det er vigtigt, at man ikke skilles med sure miner som medarbejder og arbejdsgiver. Både fordi sladder om dårlige arbejdspladser og –givere går hurtigt i Danmark. Men også fordi det mindsker risikoen for, at medarbejderen vil lægge sag an. Giver man medarbejderen den skriftlige opsigelse i hånden med en mundtligt begrundelse og taknemmelighed også, så undgår man, at der bliver smækket med dørene. Det kan mindske risikoen for at komme i klemme som arbejdsgiver betydeligt.

 

Er det ikke en opsigelse, men ikke en bortvisning, du er ude i? Læs om bortvisning af medarbejder her.