Nye opslag hver uge

Nye opslag hver uge

Hvordan vælger man a-kasse efter endt studie?

Hvordan vælger man a-kasse efter endt studie?

Det er en rigtig god forretning at være medlem af en a-kasse under studie, da du kan være så heldig at blive medlem af en a-kasse, der er gratis for studerende. Samtidig tilbyder flere a-kasser også flere andre fordele end gratis medlemskab.

Det er dog ikke alle studerende, der husker at melde sig ind i en a-kasse i studieårene, og derfor skal man på jagt efter en a-kasse, når den søde studietid er forbi.

Men hvordan vælger man den rette a-kasse? Bliv meget klogere på dette i denne artikel.

Medlem af a-kasse under studiet

Hvis du har været medlem af en a-kasse under dit studie, kan du med fordel vælge at forblive medlem i denne a-kasse. Hvis ikke du har været medlem af en a-kasse, har du dog stadig en chance for at få dagpenge med 14-dages-reglen. Det betyder, at du skal blive medlem af en a-kasse senest 14 dage efter, du har fået dit eksamensbevis, hvilket også er den dag, du får udleveret dine karakterer eller afslutter en mundtlig prøve.

Hvis du når at tilmelde dig en a-kasse inden for disse 14 dage, kan du modtage dagpenge efter 1 måneds karantæne. Du skal altså kun gå én måned uden dagpenge.

Såfremt du ikke får tilmeldt dig en a-kasse inden for 14 dage, skal du vente et år før du kan modtage dagpenge, hvor du også skal have arbejdet 1924 timer i løbet af året. Der er altså rigtig god grund til at tilmelde sig en a-kasse under studiet eller senest 14 dage efter endt studie. Disse regler gælder for samtlige a-kasser, du finder i Danmark.

På denne sammenligning kan du lære mere om, hvilken a-kasse du kan vælge, hvis du ønsker en uafhængig og ikke-politisk akasse.

Hvilken a-kasse skal du vælge?

Det kan være utrolig svært at finde hoved og hale i de mange forskellige a-kasser, der findes på markedet, for hvad er forskellen overhovedet? Det er vigtigt, at du ved, at alle a-kasser udbetaler det samme beløb i dagpenge. Det har altså ingen betydning for det beløb, du vil få udbetalt i dagpenge, hvilken a-kasse du vælger.

Dette beløb er nemlig fastsat af finansloven. Du skal derfor se på, hvad a-kassen ellers kan gøre for dig, og hvad det månedlige kontingent lyder på. Rigtig mange vælger dog også a-kasse ud fra det fagforbund, de tilhører – særligt fordi mange organisationer har specialviden om netop det arbejdsområde, man arbejder inden for.

Traditionelt hører kontor- og butiksansatte til HK og fabriks- og transportarbejdere til 3F. Dette er nogle af de største fagforeninger og a-kasser i Danmark – men det har også sine fordele at vælge en mindre a-kasse, da de ofte er en smule billigere at være medlem af.

A-kasserne står for udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, orlovsydelse til børnepasning og efterløn. Derudover er de også forpligtet til at give vejledningssamtaler og indberetning til jobcentrene. En a-kasse kan altså hjælpe dig med meget andet end blot udbetaling af dagpenge.